Craft MTB-O vintercup sæson 2010

Onsdag, 29. september 2010 12:52 systemadministrator
Udskriv
Efter en forrygende opstart med vintercup i Nordjylland i 2009/2010, hvor op i mod 50 hold deltog i enkelte afdelinger på trods af årtiers værste snekaos, har vi besluttet at gentage succesen med 5 nye løb henover vinteren 2010-2011. Samtidigt skruer vi lidt op for præmierne, nu mere end 35.000,- kr. i samlet præmiebeløb.

Der lægges ud med 1. afdeling lørdag 20. november kl. 13 i Dronninglund (Storskoven?) med Jan Møller/JGKI som arrangør. Startstedet bliver Thorup Hedevej 20, 9330 Dronninglund.


Tilmelding kan ske på dagen senest 30 min. før første start eller evt. som forhåndstilmelding jf. vedhæftede spiseseddel (rabat ved forhåndstilmelding til alle 5 løb, dog senest 15/11). Af hensyn til arrangørernes planlægning, håber vi at mange benytter sig af muligheden for forhåndstilmelding (forplejning og kortproduktion!).

Regler, resultater, stillinger, billeder m.v. kan ses her: www.aacrm.dk  

Har man ikke p.t. en kortholder kan den evt. købes her www.racegear.dk eller her www.mollersport.dk

Se original invitation her (.pdf)

Se regler her (.pdf)

Share