JDRI deltagelse ved Post Danmark Kongeetapen 2015

Mandag, 10. august 2015 20:12 Preben Hein
Udskriv

Kongeetapen2015
På billedet fra højre ses Flemming, Jan, Ann, Eigil og Preben.
På billedet mangler Niels Kirkegaard, Henrik, Rene og Ole som havde senere starttidspunkt
.

Torsdag den 6. august fra tidlig morgenstund kørte fem + fire JDRI deltagere til Vejle for at deltage i Post Danmark Kongeetapen 2015 som i år kunne fejre sit femogtyve års jubilæum. Der var i år såvel start som mål i Vejle og der var meldt ud at det ville blive det hårdeste Kongeetape løb til dato (det blev det). Det blev igen i år et forrygende cykelvejr med tilpas temperatur, høj solskin og en let vind.

 

Post Danmark Kongeetapen 2015 var i forhold til sidste år både længere og med endnu flere giftige højdemeter på den 171,7 km lange rute. Afslutningen på etapen på Kiddesvej i Vejle er som altid dagens højdepunkt og det lykkedes næsten alle JDRI deltagere at passere den frygtede stigning uden at berøre jorden.

JDRI deltagerne passerede målstregen inden for tidsrummet 5.56 timer og 7.03 timer og det er ekstra godkendt da Niels med hurtigste tid (5.56) endda fik forlænget ruten med et antal km pga. fejlvisning på ruten.

JDRI deltagerne var igen i år ved godt mod, såvel psykisk som fysisk, og det er ikke sidste gang disse ni JDRI deltagere stiller til start på den fysisk krævende Kongeetape. JDRI håber, at endnu flere medlemmer efter at have læst denne artikel vil tage Kongeetapen 2016 udfordring op, og få en uforglemmelig oplevelse.

Vore tanker gik også til Kim og Niels Carøe som desværre måtte melde afbud i sidste øjeblik pga. forskellige kropslige her og nu skavanker.

Med sportslig hilsen

Preben Hein
Landevejscykeludvalget

Share